Entreprenør Ivan Bastrup Jakobsen

Referencer

TS Milling

Som underentreprenør til IBG Consult har vi leveret jord, kloak, beton og belægningsarbejde på TS Millings nye domicil på Sletten, Holstebro.

Vi har leveret:

  • Afrømning og råjordsarbejder samt sandpude under bygning og belægning.
  • Spildevands og regnvandssystem
  • Randfundamenter og punktfundamenter for stålrammer, samt terrændæk i hal og velfærd.
  • Belægning og græssåning

Som anlægsentreprenør er vi vant til at forlade pladsen når kloak og betonarbejdet er afsluttet, og så komme tilbage – lige inden den endelige aflevering af projektet – for at lave belægning og finish på udenomsarealer.

Som noget nyt gjorde vi, på dette projekt, vores arbejde helt færdigt med det samme – dvs. belægning blev lavet umiddelbart efter kloak og betonarbejdet (fundamenter og gulve). Fordelene ved dette er at de andre håndværkere på projektet har belægning at arbejde på, og at vi sparer en mobilisering til pladsen.

To IvanBJ firmabiler, en sort Mercedes-Benz varebil og en gul Sprinter, på en byggeplads med fundamentisolering og armering.

Landbrugsskolen

Som underentreprenør til LPH Byg har vi leveret jord, kloak, beton og belægningsarbejde på den nye landbrugsskole ved Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier.

Vi har leveret:

  • Afrømning og råjordsarbejder samt sandpude under bygning og belægning.
  • Spildevands- og regnvandssystem samt omfangsdræn.
  • Randfundamenter og punktfundamenter samt terrændæk.
  • Elevatorgrubbe og støbning af pejs.
  • Belægning samt græssåning og etablering af plantebælte

Betonentrepriser består ofte af fundamenter og terrændæk, men på dette projekt havde kunden et ønske om en pejs støbt i beton med traditionel forskalling. Forud for selve støbningen lavede vi prøvestøbninger med 4 forskellige typer træ-forskalling, så kunden havde mulighed for at se det endelige resultat og vælge den overflade der passede bedst til projektet.

Pejsen blev støbt i 2-sidet forskalling i 8 meters højde, går igennem 2 etager og spær hviler på toppen af pejsen.    

Oversigtsbillede af byggeplads med delvist opførte betonvægge, store træsøjler der bærer stålbjælker under grå himmel.

Ryde Mølle

For Holstebro Kommune har vi udført arbejdet med omlægning af Hellegård Å ved Ryde Mølle.

Arbejdet bestod af: Åen er ført udenom møllesø, håndtering af stort fald i vandløb ved at etablere stenbassiner. Udført 40 m plastspuns som adskillelse af møllesø og åen. Etablering af nyt indløbsbygværk til søen. Opgaven blev udført med special maskiner pga. meget blød bund. Håndtering af gytje jord og grundvand sænkning ved etablering af dræn.

Gul Hydrema gravemaskine rydder op i et mudret vandløb med sten og jord. Maskinen står på en mudret byggeplads.