Om Entreprenør Ivan Bastrup Jakobsen
Teamet bag
Vores medarbejdere: Nøglen til vores succes
Hos IvanBJ er vores folk hjertet i virksomheden. Hver eneste medarbejder har sine egne styrker og erfaringer, som gør, at vi kan skræddersy de bedste løsninger til vores kunder. Vi sætter en ære i at have et stærkt og dygtigt hold, der arbejder tæt sammen for at levere høj kvalitet og god service. Vi er stolte af alle vores dedikerede medarbejdere, som altid er klar til nye udfordringer og til at gøre deres bedste – hver gang!
Her under kan du møde ledergruppen
Deres engagement og samarbejde skaber en stærk kultur, hvor innovation og teamwork går hånd i hånd.

Ivan Bastrup Jakobsen
Direktør / Autoriseret kloakmester
Ivan – entreprenør med hjertet på rette sted
Baggrund
Ivan er entreprenør helt ind til knoglerne. Da han stiftede virksomheden, styrede han både forretningen og maskinerne – ofte fra førerhuset i en gravemaskine eller rendegraver. Han har en sjælden evne til at bevare overblikket og gennemskue selv de mest komplekse projekter – samtidig med, at han styrer en 30-tons gravemaskine med millimeters præcision.
“Ivan tør, hvor andre tøver” – og det gør han, fordi han mestrer sit håndværk på flere niveauer. Han ved præcis, hvordan tingene skal gøres, går aldrig på kompromis med kvaliteten, og så har han en unik evne til at sætte sig i kundens sted. Han ser løsninger, der skaber værdi – både her og nu og på den lange bane. Det er netop den tankegang, han giver videre til resten af virksomheden.
Engagement i lokalsamfundet
Ivan har et bankende hjerte for Vestjylland. Han engagerer sig aktivt i lokalsamfundet og kæmper for at vise, hvor meget området har at byde på – sammen med andre ildsjæle.

Thomas K. Jakobsen
Projekt- og driftschef / Civilingeniør og medejer
Thomas – ingeniøren med entreprenør-DNA
Baggrund
Thomas tog den teoretiske vej, men havde altid den praktiske tilgang med i bagagen. Fra en opvækst hos entreprenørfamilien i Linde gik turen gennem teknisk gymnasium og en femårig universitetsuddannelse, inden han vendte hjem til venner og familie i Vestjylland. Her havde han seks år med store industri- og boligprojekter hos en totalentreprenør – hvor han opbyggede noget af den erfaring som han trækker på i dag. I efteråret 2020 vendte han “hjem”, og blev hurtigt en integreret del af både byggepladserne og kontoret.
Planlægning, forberedelse og optimering af komplekse systemer er der, hvor Thomas virkelig trækker på sin baggrund som bygningsingeniør. Han elsker ny teknologi – måske en naturlig arv fra farens hydraulikolie i årerne – men det, der virkelig driver ham, er at udvikle virksomheden strategisk og skabe de bedste rammer for både organisationen og medarbejderne.
Naturlig arv
I 2025 flytter Thomas og familien – nu med 3 sønner – ind på den fædrene gård, og den rolige opvækst med jord under neglene, som han selv har elsket, gives videre til drengene.

Benjamin Pilgaard
Driftsleder og medejer
Benjamin – fra maskinfører til medejer
Baggrund
Benjamin startede i virksomheden som fejedreng, gik i lære i 2014 og blev i foråret 2018 uddannet anlægsstruktør fra Mercantec i Viborg. Herefter var han ude og prøve kræfter med et andet entreprenørfirma, inden han i efteråret 2019 igen kom til Lindtorpvej i Linde.
Da Benjamin vendte tilbage til IvanBJ, startede han som formand og maskinfører. Siden blev han projektleder på større opgaver, og i 2022 trådte han ind som medejer af virksomheden. I dag har han sluppet de helt store projekter for i stedet at fokusere på den daglige drift – dog stadig med en hånd på mindre opgaver i lokalområdet.
Nu foregår det meste af arbejdsdagen på kontoret, hvor Benjamin sørger for, at medarbejderne har det nødvendige udstyr, koordinerer opgaver og optimerer arbejdsprocesserne. Som leder prioriterer han at kende sine medarbejdere godt og sammensætte de rette teams, så arbejdet kører så gnidningsfrit som muligt.
Trods sin unge alder, er han blandt en håndfuld medarbejdere der har fejret 10 års jubilæum inden 2025. Og selvom han er “chef” vil han altid været firmaets Benjamin.
Fokus på medarbejderne
Benjamin ser lyst på fremtiden for virksomheden – og for ham er en vigtig del af strategien at investere i medarbejderne. Videreuddannelse og uddelegering er nøglen til succes.

Nicolaj Nygaard Lauridsen
Projektleder og medejer
Nicolaj – maskinentusiast med passion for beton
Baggrund
Nicolaj har været i virksomheden siden 2008. Allerede i en tidlig alder sad han bag rattet på de store maskiner – og interessen for entreprenørarbejde har kun vokset sig større med årene. Maskinerne har altid været hans store passion, men i dag har han også fået en særlig forkærlighed for betonarbejde.
Leder med fokus på udvikling
Som medejer er Nicolaj en stærk leder, der ikke er bange for at lære nyt hver dag. Han tror på, at den bedste måde at udvikle sig på er ved at lytte, tage ansvar og hele tiden blive bedre – både som fagmand og leder. Evnen, viljen og lysten til at gøre en forskel, er nogle af de egenskaber som både virksomheden og medarbejderne nyder godt af fra Nicolaj. Han er en der altid ved hvornår der skal gives en high five og hvornår der er brug for et klap på skulderen eller et kram.
Familiefar med tid til det vigtige
Når Nicolaj ikke er på arbejde, er han dedikeret familiefar til tre. Han prioriterer at tage aktiv del i deres fritidsaktiviteter og sørger for at være der, hvor det betyder mest.
Ærlig service, stærke rødder, altid stolt af vores arbejde!
Hylder ærlighed, stærke rødder og stolthed i vores arbejde – en moderne entreprenørvirksomhed, der altid leverer kvalitet.
Ordentlighed
Varige kundeoplevelser, skaber forbindelser
Nytænkning
Altid opdateret, altid imponerende
Kvalitet
Stolthed i arbejde, glæde for kunder.
Åbenhed
Ærlig og personlig service, lige fra hjertet
Jordarbejde
Vi laver jordarbejde for landbrug og industri. Få et gratis tilbud.
- Jordarbejde for landbrug og industri.
- Gratis tilbud på alt arbejde
- Bruger avanceret teknik som 3D GPS og laserstyring

Kloakarbejde
Autoriseret kloakmester med godkendt kvalitetssystem. Vores erfarne kloakarbejdere er klar til alle kloakopgaver. Vi følger de seneste regler og kan også hjælpe med regnvandsløsninger.
- Autoriseret kloakmester med kvalitetssystem.
- Udfører kloak- og regnvandsløsninger efter LAR-principper.
- Installerer og servicerer rottespærrer med årlig aftale.
- Tilbyder uforpligtende samtale og tilbud.

Betonarbejde
Vi er klar til betonarbejde, store som små projekter. Vi udfører støbearbejde, inklusive fundamenter og terrændæk til landbrug og industri.
- Betonarbejde til store og små projekter.
- Samarbejds- eller underleverandør på betonarbejde.
- Udfører støbearbejde, herunder fundamenter og terrændæk til landbrug og industri.

Belægningsarbejde
Vi står klar til belægningsarbejde, både store og små opgaver. Vi håndterer alt fra støttemure til p-pladser for landbrug og industri.
- Belægningsarbejde til både store og små opgaver.
- Samarbejds- eller underleverandør på belægningsarbejde.
- Udfører støttemure og p-pladser til landbrug og industri.

PE-rørsvejsning
Vi har certificerede plastsvejsere til PE-rørsvejsning. Vi samler rørene ved stuksvejsning og/eller med el-muffer. Vi udfører svejsearbejde som underleverandør.
- PE-rørsvejsning med certificerede plastsvejsere.
- Specialiseret i stuksvejsning og el-muffesamling.
- Tilbyder svejsearbejde som underleverandør.

Naturgenopretning
Vi har stor erfaring med naturprojekter som vandløb, søer og nedlæggelse af dambrug. Samarbejder tæt med kommunale Natur og Miljø-afdelinger og lodsejere.
- Erfaring med naturprojekter som vandløbsprojekter, søer, og nedlæggelse af dambrug.
- Samarbejde med kommunale Natur og Miljø afdelinger, rådgivere og lodsejere.
- Assistance med ansøgninger, tegninger og dialog med Natur og Miljø konsulenter.

Vognmandskørsel
Vi tilbyder vognmandskørsel til maskintransport. Vores erfarne chauffører transporterer entreprenørmaskiner med fokus på sikkerhed og faglighed. Kontakt os!
- Vognmandskørsel til maskintransport.
- Transport af entreprenørmaskiner med fokus på faglighed og sikkerhed.
- Chauffører med løbende efteruddannelse.
- Næste gang du skal transportere maskineri, benyt os.
